Hun sad i sin lille, løglugtende lejlighed i Københavns livlige gader. "Uha bor du virkelig der?" blev der ofte spurgt, da hun nævnte vejens navn... Umiddelbart forstod hun det ikke, for de unge par med deres knirkende barnevogne og lune papkrus med dampende varm kaffe, virkede ikke som den store trussel. Opgange af unge studerende og småfamilier. Selv kunne hun finde charmen i overboens energiske unge, som rendte rundt over hende, og fik loftet til at rasle. Dog irritationen over rengøringsmanden, som smadrede sin mobbe hysterisk ind i væggen for hvert trappetrin. Hver lyd, hver lugt, hver duft... Hver følelse. Bylivet faldt hende naturligt. Hun følte sig mere og mere hjemme.
Jovist, på trods af weekendens knivstikkeri i de alkoholiserede tankebobler på Nørrebro, var den optimistiske pige og hendes beduggede kompagnon uden bekymring på vej mod et virvar af røgskyer og fulde menneskekroppe. Også selvom det regnede.
Hun sad nu, mandag aften, med et glas glohed te og stirrede på tv-skærmens flimrende og intetsigende indhold. Vandpiben stod på bordet foran hende og prydede værelset med de fine dekorationer og de kaotisk omviklede slanger. Kufferterne med hendes tøj stod på gulvet - det var nogenlunde til at holde styr på. Ærgerligt der intet rigtigt skab var. Men hun klarede det. Hun havde det fantastisk! Følelsen af løsrivelse, uafhængighed og frihed var berusende.
Hun lagde sig til at sove med tankerne strømmende igennem sit sind. Mere og mere forskruet. Mere og mere underligt. Hende og hendes kæreste, som på toget susede af sted, balancerende på en gigantisk kødkrog. Det gav mening i drømmen.
Første kapitel var nu skrevet. Der var taget hul på bylden. Hendes intimitet blev blottet på cyberspace. Hun undrede sig over dette behov... Jomfrueligheden og privatlivet var væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar